Artikler tagget med “2011”

Moschino efterår/vinter 2011 – Strikket guld

Guld er en af hovedingredienserne i Moschinos Efterår/Vinter kollektion 2011.

Meget af kollektionen, som flere jakker, en frakke, et par bukser og flere af kjolerne, er lavet i vævede guld-stoffer. Ind imellem disse vævede modeller finder vi et par strikkede guldkorn.

Det er mere usædvanligt at bruge guld i strikkede stoffer, end i vævede stoffer. Nok fordi det nemt kan komme til at se billigt ud.

Moschino har selvfølgelig endt op med et eksklusivt resultat – To lyse gyldne strikkede modeller, i form af en langærmet bluse og en langærmet strikkjole.

Mango – Farverige lårkorte sommerkjoler

Den spanske designgigant Mango byder dette forår og sommer på mange farverige lårkorte sommerkjoler med spændende mønstre.

Et lille udvalg af Mangos sommekjoler ses nedenunder, hvor designerne har lagt stor vægt på den blå, gule og røde del af farvecirkelen. Dette giver nogle fantastiske farvekombinationer, hvor komplimentærfarver får lov til at fremhæve hinanden i flere af mønstrene, hvilket er meget passende til glade og opfriskende sommerkjoler.

Blandt de mange Mango designs er der også noget for dem der er faldet for de populære blomstermøstre, som efter min mening allerede har floreret alt for længe. Blomstermønster er dog heldigere i kjoler end de er i så meget andet, og Mango har da også lykkedes godt med flere mønstre.

Til dem der sætter pris på de ensfarvede sommerkjoler, har Mango også et væld af disse, eksempelvis i hvide og lyse pastelfarver.

Lårkort er en meget populær længde på sommerkjolerne i år, men Mango har heller ingen mangel på maxikjoler eller kjoler med længde til lige over knæet.

Mango designer tøj til de moderne bykvinder og by-mænd, og deres koncept bygger på kvalitet og originalt design, samt en stærk rød tråd gennem kollektionerne.

Jill Stuart efterår/vinter 2011-2012 – Plissering, grafiske print og friske farver

Til efterår/vinter 2011-2012 præsenterer New York baserede Jill Stuart en kollektion, som er fyldt med friske farvekombinationer, mønstre og grafiske print.

Plissering bliver flittigt brugt i kollektionens kjoler og skørt, hvilket resulterer i et væld af vertikal linjer, som har en forlængende og slankende effekt.

Et stort minus ved Jill Stuarts kollektioner er deres forkærlighed for pels. Det ville da være meget bedre hvis de brugte samme kreativitet, som vi ser i resten af deres designs, til at skabe jakker, halstørklæder og frakker!