Artikler tagget med “Cardigan”

Strikkede cardigans til vinteren

Når kulden kryber ind over landet, får jeg en ufattelig trang til at indhylde mig i noget dejligt varmt strikket tøj, så jeg har kigget omkring efter noget nyt af slagsen. I jagten er jeg faldet over følgende cardigans hos Boozt:

En spændende cardigan fra Twist&Go, med kæmpe strikkrave, tykke tværgående striber og bælte i taljen. Modellen, som ellers domineres af rolige blå, grå og burgundy nuancer, piftes op af et par stærkt sennepsgule striber.

Feminin kropsnær cardigan fra Vero Moda, med dobbel flæser og tynd bindesnor i taljen. Fås i sort, mørk blå og lys grå.

Cardigan med kabelstrik-detaljer fra Fransa. Denne model er tyk og lækker, med høj krave, bælte om taljen, knappelukning og to lommer foran. Modellen fås i lys beige, kaffe og mørk grå.

Kortærmet cardigan fra BZR, i 100% uld og harmonerende efterårsfarver. Denne oversized cardigan går lige ned over numsen, har bred ribstrikket krave, bælte, samt knapper både foran og i siderne.

Blød kropsnær cardigan fra Noa Noa, i tynd detaljeret strik. Denne model har en lille rund hals og masser af små perlemorsknapper midt for. Fås i burgundy, samt en lysere nuance.

Flerfarvet cardigan fra Fransa med tværgående striber. Modellen går ned over numsen, har en lille rund hals, knappelukning midt for, brede ribmanchetter og tyndt bælte i imiteret læder. Den fås i brun/grå, pink/orange/grå og turkis/brun/grå.

Stilfuld kortærmet cardigan i tyk strik fra 2ND DAY. Denne cardigan er asymmetrisk og har en stor lækker hætte. En perfekt lag-på-lag cardigan, der kan lukkes med knap i halsåbningen.

Vintage-inspireret cardigan fra B.Young, der nok går de fleste til midt på låret. Modellen har bred krave, lommer foran og fås i sort/hvid eller rødlige og blå nuancer. Cardiganen er beregnet til lag-på-lag påklædning, og kan ikke lukkes midt for.

Cardigan i tæt strik fra Sofie Schnoor, med dyb v-hals og lommer foran. Denne model går godt ned over numsen, og prydes af yndige englevinger bagpå, som er udformet i similisten.

Find disse cardigans og flere hos Boozt.

50’er inspireret herrekollektion – Prada forår/sommer 2012

Prada forår/sommer 2012 – 50’er inspireret herrekollektion. Kollektionen indeholder en perfekt blanding mellem ensfarvede designs og designs med farvefulde mønstre. Kollektionens tynde strik med dyb v-hals, skjorten med tegneseriemønster og den ternede blazer er nogle af mine helt store favoritter for 2012.

Kollektionskampagnen er fotograferet af  David Sims og modellen er Michael Pitt, som nogle af os kender som Jimmy Darmody fra HBO’s tv-serie Boardwalk Empire.