Artikler tagget med “Etsy”

Håndmalede Vans – Sko designet efter kundens ønske

haandmalede_vans_ugle

Tony Price har en Etsy butik, hvor man kan bestille håndmalede Vans efter egne ideer.

Inspiration til ens personlige motiv kan eksempelvis sendes som detaljerede ide-tegninger, eller simple ord, som “ladybug” eller “Owl”.

Price har en herlig levende streg, og bruger friske harmonerende farver når han dekorerer skoene. På billederne ses eksempler på nogle af de Vans han har dekoreret.

Et par hånddekorerede Vans koster 150,00 USD, og forsendelse koster 15,00 USD.

haandmalede_vans_blaeksprutte

haandmalede_skateboard_vans

haandmalede_mariehoene_vans

Etsy håndlavede smykke fund

Etsy er et virkelig levende marked, hvor der hele tiden kommer nye produkter og håndværkere til. Markedet er efterhånden så stort at man kan blive ved at kigge i en evighed. Det føles lidt ligesom at gå på loppemarked og lede efter ”skatter” med den forskel at her er tingene helt nye. Efter et par timer på jagt efter smykker, har jeg gjort nogle gode fund:

  1. La Silver Moustache – Vedhæng i sølv, formet som et overskæg, til 60,00 USD, + 4,50 USD i forsendelse.
  2. Sweet Cherries Pendant – Sølvsmykke med vedhæng formet som silhuetten af et kirsebær. Prisen er 39,00 USD, + 8,00 USD i forsendelse.
  3. Once Upon A Time Bulova Cufflinks – Manchetknappe lavet i sølv og gammelt urværk. Fantastisk flot og vintage. Pris: 45,00 USD, + 4,00 USD i forsendelse.
  4. Michelle Chang Jewelry – Smykker med små lækre vedhæng og detaljer, lavet i guld, sølv og diamanter. Smykkerne har en flot rå overflade, og koster mellem 9,00 USD og 128,00 USD, + 11,35 USD i forsendelse.
  5. Diamond Profile Silver Finger Ring – Ringen er formet som en silhuet af en kæmpe diamantring. Den er lavet i sølv, som en 3 mm tyk skive, og koster 99,00 USD, + 11,00 USD i forsendelse.
  6. Cupcakes With Cherry Earrings – Ørering i glas, formet som muffins, med lyserød glasur og kirsebærpynt. Selve ørekrogen lavet i sølv, og et par koster 15,00 USD, + 2,00 USD i forsendelse.
  7. Jeunebugs Real Leaf Jewelry – Smykker lavet af ægte blade, som er tørret og dyppet i kobber, guld eller sølv. Blade dyppet i kobber har et fantastisk flot rødlig farvespil, der minder om bladenes røde farve om efteråret. Alle vedhæng og øreringe koster 25,00 USD, + 5,00 USD i forsendelse.
  8. Glass Lampwork Focal Heart Frog Pendant – Lækkert farverigt og detaljeret glasvedhæng, formet som et hjerte med en frø siddende på. Vedhænget koster 30,00 USD, + 3,00 USD i forsendelse.