Artikler tagget med “Kaftaner”

BCBG kollektion prydet med smukke mønstre inspireret af Marokko, Italien og Asien

Til sin Resort 2013 kollektion har BCBG Max Azaria draget inspiration fra steder som Marokko, Italien og Asien. Dette afspejles i de smukke mønstre som pryder store dele af kollektionen, som generelt er lavet i tynde luftige stoffer.

Også kollektionens pasformer bærer præg af at inspirationen kommer fra lande hvor tunikaen og kaftanen er meget betydningsfulde beklædningsstykker.

Kollektionens bukser har gerne ankellængde, og kjolerne går til lige over knæet, er lårkorte eller helt lange. En række af kollektionens kjoler og tunikaer har slids i en eller begge sidesømmer.

House of Holland pre-spring 2012 – Striber, knogler og hovedskaller

House of Holland er et legende brand, der konstant eksperimenterer med sjove prints og snit. Brandets Pre-Spring 2012 er en farvefuld kollektion, domineret af mønstre med striber, knogler og hovedskaller – muligvis inspireret af filmen The Nightmare Before Christmas?

House of Holland lader sig inspirere af de mange kulturer og grupperinger i London, og deres personligheder, væremåder og tankesæt. Dette gør at kollektionerne er ret farvefulde, og at man ikke umiddelbart kan få øje på den glidende overgang, som man ofte hurtigt kan spotte i kollektioner der følger hinanden.

For mig er denne kollektions højdepunkter den yndige stribede kjole med hals i bateau stil, det skinnende stribede jakkesæt med shorts, samt skjorte-kjolen med mønster af blomster, hovedskaler og knogler.