Artikler tagget med “Polo”

46664 Apparel – Mode i Nelson Mandelas ånd

Organisationen 46664 har lige annonceret at de debuterer med deres første tøjkollektion i løbet af 2011.

Billederne som er frigivet ser meget lovende ud, med lækre farver og mønstre. Kollektionen indeholder bukser, jeans, skjorter, sweaters og polos til mænd, samt en skjorte  og en T-shirt til kvinder. Hvis billederne repræsenterer hele kollektionen må vi håbe på flere farver, og generel udvidelse i sortimentet til kvinder.

46664 var Nelson Mandelas fangenummer fra hans tid i fængsel på Robben Island, og Mandela har givet nummeret til 46664 organisationen.

46664 er en humanitær non-profit organisation, som i 2002 blev grundlagt med det formål, at arbejde med at skabe fokus på HIV/AIDS, og bekæmpe sygdommen ved at opfordre til brug af prævention.

Senere har organisationen fået flere fokus, som alle har grundlag i Nelson Mandelas humanitære værdier.