Look Down - Unikke håndmalede sneakers

Svenske Look Down tilbyder Stan Smith Adidas sneakers med trendy håndmalede motiver. Der er flere færdige modeller man kan vælge mellem, men muligheden for at få sit helt eget motiv på skoen er også tilstede!

Prisen på de færdiglavede sneakers ligger mellem 230,00 og 300,00 EUR. Prisen på en helt unik sko, designet efter dine ønsker, bliver først kalkuleret når der er klarhed i hvor meget arbejde og hvor mange materialer der skal til for at lave netop din model. Man skal regne med at de vil koste et sted mellem 200,00 og 500,00 EUR.

Man bestiller ganske enkelt ved at udfylde et simpelt skema på deres side, hvorefter man bliver kontaktet af Look Down, hvis det skulle være nødvendig. Man får mulighed for at se et computergenereret billede af skoen, således at man kan godkende designet, før arbejdet på at lave skoen begynder.