Matthew Williamson - Yndige maxikjoler

Både Matthew Williamsons forårs kollektion og sommer kollektion for 2011 indeholder flere luftige, og yderst feminine maxikjoler.

Mange af kjolestofferne er prydet med mønstre i harmoniske farver, og der bliver overvejende brugt sarte farver til kjolerne. Der findes dog også et par kraftfuldt farvede kjoler ind imellem.

Billederne foroven er en lille smagsbid på nogle af de skønne kjoler Matthew Williamson har at byde på. For dem der er til lårkorte kjoler er der også rigeligt at vælge imellem.

Tag et kig i Matthew Williamsons Lookbook, og se hele indholdet i 2011 forår- og sommer kollektioner.

UNIQLO - Ultralette dunjakker

UNIQLO har lavet en kollektion ultralette dunejakker i friske farver.

Til damer fås dunjakkerne med høj krave (59,99 GBP), med hætte (59,99 GBP) eller som kåbe (79,99 GBP). Herrerne kan vælge mellem høj hals (59,99 GBP) og hætte (59,99 GBP). Dunjakkerne vejer ca. 200 g.

Alle dunjakkerne fås i en række forskellige farver, både neutrale og friske farver. Herremodellen “Ultra Light Parka” har, som den eneste model, to-farvede udgaver.

Balbanera - Design din egen læderjakke

I jagten på unikke læderjakker kom jeg forbi det Colombianske mærke Balbanera, som efter billeder og information at bedømme, designer nogle ret interessante kvalitets-læderjakker med fine detaljer.

Det mest interessante ved Balbanera er dog at man har mulighed for selv at være en del af designprocessen, og i dette tilfælde ender man op med en helt unik og personlig læderjakke. Er man en del af designprocessen, bliver læderjakken skræddersyet efter egne mål, og man får bl.a. mulighed for at vælge model, farver, materialer og lynlås.

Det allerbedste ville være at kunne tage en tur forbi Bogota, hvis man nu skal på ferie i Colombia, men ellers kan det også lade sig gøre at bestille jakkerne over nettet. Der kan bestilles/kommunikeres over e-mail, eller telefon.

Oplyste pris er 220 USD for en læderjakke, uanset om den er skræddersyet eller valgt ud fra sæsonens kollektion. Denne pris er eksklusiv forsendelse.

Moschino x Kartell Bow Wow ballerina sko

Moschino har samarbejdet med den italienske prisvindende møbel-/interiør gigant Kartell om Bow Wow, en feminin og luftig lille ballerinasko, der bringer gode minder om barndommen tilbage.

Ballerinaen er lavet i miljøvenlig plast, og kan recirkuleres når den har udtjent sit formål!

Denne ballerinasko vil garanteret være på mange kvinders ønskeliste til næste sommer. Den kommer nemlig først på markedet i januar 2011, og vil koste omkring 121 USD/ 700 kr.

Erdem efterår/vinter 2010 - Elegant kollektion med patchwork, blonder, print og broderi

Erdems efterår/vinter kollektion 2010 er noget at se frem til. Kollektionen byder på feminint og elegant tøj til kvinder, med spændende effekter og en anderledes brug af stoffer. I kollektionen finder vi elementer både fra gammelt og moderne, med moderne snit, læder, printet silke, broderi, patchwork og blonder om hinanden, og denne blanding giver en meget speciel kollektion.

Se catwalk show m.m. fra Erdems efterår/vinter kollektion 2010 hos Vogue.