Tamlin & The Fall - The Space Between sølv tasker

Tamlin & The Fall debuterede fornylig med deres første “capsule collection”, The Space Between, hvor de med sølv, læder, kæder og fjeder skaber en sensuel trio af håndtasker.

The Space Between taskerne er inspireret af nogle af naturens mest fantastiske former - æg, krystal og strandskaller.

Kollektionen er håndlavet i New York, og alle taskerne kan skræddersys. Eksempelvis kan de laves i guld, med personlige monogrammer, stene, læder og forskellige typer kvaste.

Taskerne kommer indpakket i håndlavede træ-æsker, foret med hjorte-læder.

Startpris for Tamlin & The Fall’s sølv-tasker er små 125.000,- kr, men så møder man heller ikke andre der har samme taske…

Rubber Duck X Joyrich X RoseBud - Sporty quiltet Snowjogger sko

Rubber Ducks lækre quiltede SnowJogger sko er produktet af et samarbejdet mellem Rubber Duck, designeren Joyrich fra Los Angeles, og den trendy Tokyo baserede butik RoseBud.

Det er lykkedes at gøre de ellers kedelige SnowJogger sko meget tiltrækkende, med quiltet skaft, en noget mere lige linje fra hæl til top af skaft, og guldfarvet metallogo.

Rubber Duck X Joyrich X RoseBud SnowJogger sko er lavet i et begrænset oplag, og kan købes hos Rubber Duck til 699,-

Saint Bag - Lædertaske til byturen

Designer duoen lovegrove & repucci har lavet denne geniale lille lædertaske, der nærmest ligner er en lille kopi af en helt almindelig plastpose. Tasken er 22,2 cm x 27,3 cm, og er foret med rødt nylon for. Den er udstyret med magnetisk lukning, lynlåslomme indeni og en lang rød snor med ringe, som kan bruges til at feste nøgler ol. i. Tasken kan købes direkte hos lovegrove & repucci for 49,00 USD.

Coclico Ndakinna ankelstøvle i træ og læder

Coclicos Ndakinna ankelstøvle er en lækker forening mellem kraftfulde naturmaterialer. Det er noget særligt ved samspillet mellem støvle-læderet og træet i støvlens sål, som gør den så tiltrækkende. Ankelstøvlens materialer har et kraftigt og råt udtryk, mens designet har den lækreste feminine form, og er fuld af feminine detaljer - med bløde former, høje hæle, skosnuden som stikker ud under det øverste lag læder, den diskrete sløjfen bagpå og den bløde fold som dannes foran på støvlen. Coclico er et New York baseret skomager-firma, med fokus på godt design, kvalitet og bæredygtige materialer. Ndakinna støvlen er et godt eksempel på Coclico gennemgående feminine udtryk og legefulde designs, hvor inspiration fra de gamle dage tydelig kan ses.Coclicos Ndakinna ankelstøvle kan bl.a. købes hos Ped Shoes, til 388,00 USD.

Håndmalede Vans - Sko designet efter kundens ønske

Tony Price har en Etsy butik, hvor man kan bestille håndmalede Vans efter egne ideer.

Inspiration til ens personlige motiv kan eksempelvis sendes som detaljerede ide-tegninger, eller simple ord, som “ladybug” eller “Owl”.

Price har en herlig levende streg, og bruger friske harmonerende farver når han dekorerer skoene. På billederne ses eksempler på nogle af de Vans han har dekoreret.

Et par hånddekorerede Vans koster 150,00 USD, og forsendelse koster 15,00 USD.