Håndlavede vintage hatte

Tyske Claudia Schulz designer enkle stilfulde vintage hatte, der er inspireret af stilen i 1920'ere og 1930'eres europa og det ser bare så retro-cool ud som det kan!

Hattene er lavet af uld filt, og der er ni forskellige modeller i hendes butik.

Schulzes håndlavede vintage hattemodeller koster 190,00 og 198,00 USD.

Hello Kitty gummistøvler og paraplyer - Happy Rainy Day

Sanrio, firmaet bag blandt andet Hello Kitty, har lavet en serie Hello Kitty regntilbehør i en fin feminin stil.

Serien går under navnet Hello Kitty Happy Rainy Day, og indeholder gummistøvler, paraplyer og tasker.

Alle Happy Rainy Day gummistøvler har høje hæle og feminine silhuetter. Der er i alt fire gummistøvlemodeller, hvoraf to er langskaftede og to har et noget kortere skaft.

P.t. ser det ikke ud til at serien kan købes udenfor Japan, men de heldige der skal på ferie eller business rejse til Japan, vil kunne finne produkterne i mange butikker rundt om i landet.

Kig forbi Sanrio for at se hele Hello Kitty Happy Rainy Day serien.

Forhandlerliste, med adresser og kort, finder du her.

SWIMS Galocher - Stilfuld beskyttelse til de højhælede

Det er i orden at bruge galocher igen, specielt hvis de har et fedt design.

Det norske SWIMS laver flere galoche-modeller til både højhælede og flade sko.

Galochernes design er relativt enkle, men med moderne linjer og flere friske farver at vælge mellem.

SWIMS galocher kan købes i SWIMS netbutik, eller i diverse Danske butikker, som kan findes inde på SWIMS hjemmeside.

Den afbildede model sælges til 62,19 EUR.

Levi's Limited Edition 501 grafik jeans

Levi’s har lanceret en ny 501 model med grafisk tryk på indersiden. Der findes fire versioner af denne model, som kommer til sin fulde ret når buksen bukkes op, og de farvefulde mønstre derved synliggøres.

Bukserne kan købes i udvalgte Levi’s butikker, og den vejledende udsalgspris er 98,- USD - ca. 600,- DKK.

Vi er i gang med at finde ud om de kan/vil kunne købes i DK, og opdaterer så snart vi ved noget!

Copenhagen Fashion Week A/W 2009

Så er det igen tid til at butikkernes indkøbere gør sig klar til næste efterår og vinter, ved at besøge blandt andet Københavns modemesser.

Der er flere gode modemesser i København, men de to mest kendte er nok CIFF, der holder til i Bella Center, og CPH Vision, der holder til i Øksnehallen.

Messerne er forbeholdt modebranchen, men har man en kontakt indenfor, og er så heldig at blive inviteret med, er det virkelig en oplevelse der kan anbefales.

I løbet af modeugen besøger indkøberne et væld af stands, og ser masser af modeshows, for at finde frem til hvad der skal ligge på hylden til næste efteråret og vinter.

Hvis man vil se hvad der er aktuelt for næste efterår og vinter kan man kigge ind på Copenhagen Fashion Week, som hele tiden bliver opdateret med nye billeder og videos fra de seneste modeshows.

Tøjet der skal i butikkerne til foråret og sommeren 2009, blev udvalgt allerede i august måned sidst år, og er allerede ved at smyge sig ind i butikkerne. Forårets- og sommerens mode kan også ses inde på Copenhagen Fashion Week.

Vogue er desuden altid en god kilde hvis man er interesseret i at se den nye mode, og de nye tendenser. Her finder man billeder fra de store modeshows i London, Milan, New York og Paris.