Jeremy Scotts Adidas Original Bear sneaker i sølv og guld

Adidas samarbejder med flere designere, om at udvikle kollektioner, som bærer designerens eget præg. Stella McCartney er måske den vi hører mest om, men Jeremy Scott er nok den der laver de mest opsigtsvækkende designs. Amerikanske designer Jeremy Scotts designs er humoristiske og har en barnlig vibe. Blandt hans mest kendte og populære Adidas designs (Originals by Jeremy Scott) er de to sneaker/sko modeller Wings og Bear. Begge findes i mange forskellige designs, og i årets efterår/vinter kollektion finder vi en juleinspireret variant af Bear, lavet i læder beklædt med guld- og sølv-glimmerstof. Den har et pelsagtigt look, med halvgennemsigtig sål istøbt glimmer. Jeremy Scotts opsigtsvækkende designs har ikke overraskende gjort ham populær blandt musikere, der også sætter pris på at vække opsigt, som f.eks. Rihanna, Kanye West og Madonna.

Pink og lyserødt fra Moschino Cheap and Chic

Glimmerdetaljer kendetegner Moschinos Cheap and Chic Illusion of Fashion kollektion (efterår/vinter 2013-14), og mens sort er kollektionens hovedfarve, er flere designs helt eller delvist lavet i smukke pink og lyserøde nuancer.

“Short Dress” er en 60’er inspireret kjole lavet i en smuk lyserød uld-mix. Kjolen er ærmeløs, med rund hals og smukt mønster lavet i sten og perler.

“Miniskirt” er en kort foret nederdel pink farvet uld, med læg/slids og brochedetalje.

“Laced shoes” en en smuk højhælet sko i sort og lyserødt læder, med snørebånd og læderstikning langs tåspids.

Sofistikerede stiletter og kjoler i Valentinos Girl With a Pearl Earring kollektion

Vermeers mesterværk “Girl With a Pearl Earring” var en af inspirationskilderne for Valentino ved udviklingen af årets efterår/vinter kollektion (2013-2014).

Hvide kraver har fået en vigtig plads i kollektionen, og ses ofte i forbindelse med et nærmest adskildt bærestykke i kollektionens sofistikerede kjoler. Kjolerne er generelt meget enkle, med enkle detaljer i form af blandt andet plissering og læg.

Kollektionen fremvises med en fantastisk smuk stilet, der matcher de forskellige antræks farver. Stiletten er en genial vinter-stilet, som praktisk talt er en krydsning mellem en åben “Mary-Jane” stillet og en ankelstilet, hvor Mary-Jane delen sidder udenpå et par større stykker dækkende materiale. Til enkelte antræk har skoen fået en bredere hæl.

Klar til fest med kjoler fra Gestuz

Det rock n’ roll inspirerede brand Gestuz afslutter året med en “Year End” kollektion, som bl.a. har en række antræk som passer til både jul og nytår. Flannel, pailletter og perler er blandt kollektionens vigtigste kendetegn, og Gestuz er et brand der kan finde ud af at bruge disse materialer uden at det ser billigt ud.

Jacklyn - kort sort kjole i meshmateriale, delvist tildækket af pailletter. Kjolen har dyb v-udringning bagpå.

Jamie - en kort kjole med tætsiddende skørt og løstsiddende overdel. Kjolens overdel er dækket af et stribemønster lavet i perler, har en stor rund hals, og en lang slids bagpå.

Lyric - en elegant tætsiddende kjole lavet i en mix af flannel og mat stof. Kjolen har krave, åbne ryg og en lang slids i venstre side foran, der giver bevægelighed og mulighed for at vise lidt ben. Den fås i en maxikjole variant og en lårkort variant.

Ankelstøvler fra Prada

Vinterens støvletter skal helst være varme og lækre, men også gerne flotte. Prada har flere smukke ankelstøvler med høje hæle, der både ser godt ud og varmer. Bruges en lang buks til, der dækker det meste af hælen, skabes en illusion af længere ben. Det er noget mange af os godt kan bruge.

Kraftig ankelstøvle med skjult kilehæl og grov sål. Støvlen fås i blank nappa og mat sort suede, og den skjulte kilehæl giver automatisk ekstra længde til benene, selv uden at den tildækkes af buks eller lignende, da den går i et med resten af støvlen.

Højhælet ankelstøvle med bred hæl. Støvlen er lavet i blankt læder, har lynlås på indersiden af ankelen og sål i læder.

Denne ankelstøvle er en slank feminin støvle, med relativt højt skaft og høje tynde hæle. Støvlens lynlås sidder midt foran og en spænde dækker lynlåsen øverst i skaftet.