Enkle designs med mønster

Mønster er stadig et stort hit blandt designerne. Her er fire enkle designs, hvor mønsteret betyder alt. Alle designs kan fås hos Coggles. Multi Flour Top fra Lacoste Live - en enkel tunika i let bomuld, med korte ærmer og multifarvet sildebensmønster. Nicole Sky Snake Dress fra D.Efect - enkel lårkort kjole med halve ærmer, rund hals og slangeskindsmønster. Quilted Taj Print Dress fra Charlotte Taylor - lårkort quiltet kjole uden ærmer, med lille rund hals, læg og farvefuldt Taj Mahal print. Crisbell Blue Shirt fra Dries Van Noten - tynd silkeskjorte med blomstermønster og lange ærmer.

Lårkorte A-line kjoler fra Alberta Ferretti

Dette efterår/vinter byder italienske Alberta Ferretti på en yndig kollektion, med enkle stærke designs. Blandt kollektionens mange designs finder vi en række flatterende A-line kjoler, hvoraf mange er lavet i kraftige farver og lækre uld-, velour og chiffonstoffer. Kjolerne er lårkorte, har lille rund halsudskæring og er prydet med store smukke blomsterbroderier. Hvis du godt kan lide de enkle elegante Alberta Ferretti designs, så kig forbi deres online shop lige nu, hvor der er 50% på en mængde sko, tasker og tøj fra deres efterår/vinter 2012 kollektion.

Dip dyed læderjakker i biker stil fra Muubaa

Batik og farvegraduering er blevet populært igen, og disse effekter kan give et spændende farvespil i tøjet, som passer udmærket til forår og sommertøj. Vi ser effekterne brugt i mange materialer for øjeblikket, men det er sjældent vi ser dem brugt i læder. Det er derfor en glæde at se farvegraduering blive brugt i flere af Muubaas læderjakker i år. Muubaa bruger ofte lidt utraditionelle effekter og detaljer i sine læderjakker, og opnår derved nogle ret spændende designs. I år har de brugt dip dye effekten til at skabe et spændende graduerede farveeffekter i to af deres designs; Fornas og Tehmi. Fornas er lavet i “Ash”, en graduering mellem mørk grå og lys grå, “Coral”, en graduering mellem lyserød og koralrød, og “Ocean Blue”, en graduering mellem lys blå og mørk blå. Tehmi er lavet i “Black/Coral”, en graduerning mellem sort og koralrød. Både Fornas og Tehmi er læderjakker i biker stil. Jakkerne har asymmetrisk front, lynlåslukning, metalspænder i siderne og lynlåslommer foran. Jakkerne er vasket, for at bringe frem læderets tekstur, og håndfarvet. Hver jakke er derfor unik.

Retro strik fra Howlin' by Morrison

Morrison blev grundlagt i 1981 med en vision om at skabe strik i god kvalitet. De valgte således at placere deres produktion i Skotland og Irland, hvor der er stærke traditioner for produktion af strik.

Her kunne de drage nytte af traditionsrige produktionsmetoder og erfarne håndværkere. Mange tøj firmaer har de sidste mange årtier valgt at flytte deres fabrikker til f.eks. Indien og Kina, men Morrison gik imod strømmen og er blevet i Skotland og Irland, og bevarer således en fantastisk kvalitet.

En ny generation overtog for nogle år siden Morrison, og valgte at skabe et nyt strikbrand under Morrison navnet; Howlin’ by Morrison. De klassiske Morrison designs eksisterer stadig under navnet Morrison, mens Howlin’ by Morrison byder på designs med flere farver, mønstre, fantasi og humor.

Howlin’ er et retro-inspireret brand, både med tanke på farver og mønstre. P.t. er der rigeligt med v-hals cardigans, to-farvede strømper og ensfarvet strik med små farvepletter i Howlin’ kollektionen.

Her er lidt inspirationsbilleder til den aktuelle kollektion.