Artikler tagget med "blazer"

Pailletter, markerede taljer og feminine blondekjoler fra Elie Saab

Elie Saabs forår/sommer 2013 kollektion er en feminin kollektion, fyldt med blondekjoler, pailletter, markerede taljer og bare skuldre. Flere af kollektionens lange kjoler har meget passende fået dybe afslørende v-halsudskæring, mens de korte kjoler for det meste har små runde udskæringer eller bateau udskæring. Blonder bruges alene eller sammen med andre stoffer, og pailletter dækker store dele af mange af kollektionens kjoler.

Provokerende kollektion i læder og blonder fra Jason Wu

Jason Wu har designet en kontrastfyldt og lettere provokerende forår/sommer kollektion til 2013, hvor de to kontrastfarver sort og “nude” dominerer farvebilledet. Wu har desuden valgt ligeså kontrastfyldte materialer til kollektionen, og vælger bl.a. at forene yndige blonder og tynde stoffer med læder i mange designs.

Bælter og seler i læder, ofte prydet med metalnitter, fungerer som tilbehør og detaljer, hvilket står i stærk kontrast til de mange yndige laserskårede blomstermønsterdetaljer.

For dem der elsker tætsiddende tøj i læder, er dette en drømmekollektion, der er fyldt med lædertøj - bl.a. er der mange forskellige skørt, kjoler, bukser og shorts.

Christian Dior resort 2013 - jakker og frakker uden krave

Christian Diors resort 2013 kollektion er en enkelt og feminin kollektion, fyldt med folder og læder. Kollektionens jakker og frakker kendetegnes desuden ved at de er enkle og helt uden kraver.

En af kollektionens jakker har en usædvanlig yndig detalje i form af en dobbel kant forneden, der skabes ved at jakkens nedre kant foldes blødt midt foran. Jakken findes i blommefarvet læder og i stof.