Artikler tagget med "ciff"

Copenhagen Fashion Week A/W 2009

Så er det igen tid til at butikkernes indkøbere gør sig klar til næste efterår og vinter, ved at besøge blandt andet Københavns modemesser.

Der er flere gode modemesser i København, men de to mest kendte er nok CIFF, der holder til i Bella Center, og CPH Vision, der holder til i Øksnehallen.

Messerne er forbeholdt modebranchen, men har man en kontakt indenfor, og er så heldig at blive inviteret med, er det virkelig en oplevelse der kan anbefales.

I løbet af modeugen besøger indkøberne et væld af stands, og ser masser af modeshows, for at finde frem til hvad der skal ligge på hylden til næste efteråret og vinter.

Hvis man vil se hvad der er aktuelt for næste efterår og vinter kan man kigge ind på Copenhagen Fashion Week, som hele tiden bliver opdateret med nye billeder og videos fra de seneste modeshows.

Tøjet der skal i butikkerne til foråret og sommeren 2009, blev udvalgt allerede i august måned sidst år, og er allerede ved at smyge sig ind i butikkerne. Forårets- og sommerens mode kan også ses inde på Copenhagen Fashion Week.

Vogue er desuden altid en god kilde hvis man er interesseret i at se den nye mode, og de nye tendenser. Her finder man billeder fra de store modeshows i London, Milan, New York og Paris.

CIFF - Copenhagen Fashion Fair

CIFF, Copenhagen Fashion Fair er blevet en af de helt store modemesser i Europa. Der er to årlige messer, en i februar og en i august, og årets første modeuge går af stabelen her torsdag 7. februar. I løbet af denne modeuge vil “efterår/vinter 2008/2009”- moden for både voksne og børn blive præsenteret. HKH Prinsesse Mary har haft for vane at kigge forbi i løbet af modeugen, og mon ikke den stilbevidste prinsesse tager turen forbi igen i år? Mens man venter på den kommende modeuge, kan man få inspiration til indkøb af årets forårs og sommertøj fra CIFFs egene videoer, som viser noget af den mode der blev præsenteret på sidste augusts modeuge.