Artikler tagget med "dyreprints"

Striber, girafmønster og plastik fra Burberry Prorsum

Burberry Prorsum har, som mange andre designere dette efterår, valgt at bruge masser af dyremønster i sin kollektion. Blandt andet ko-, slange- og girafmønster ses brugt i en række designs. Foruden dyremønstre bliver brede striber også brugt flittigt. Flere af kollektionens designs er lavet i tyndt mat plastikstof, og kollektionens kjoler og nederdele er hovedsagligt designet i knælængde. Der er selvfølgelig et stort udvalg af trenchcoats i denne kollektion, ligesom der er i alle Burberry kollektioner.

Uldfrakke med slangeskindsmønster i sølv fra Diane von Furstenberg

Diane Von Furstenbergs efterår/vinter kollektion er fyldt med dyreprints, grafiske prints, samt guld og sølv. Min helt klare favorit fra kollektionen er den sorte knælange frakke med slangeskindsmønster i sølv. Mønsteret bruges på kløgtig vis til at give frakken former, ved at lade den massive sølvflade midt på markere taljen. De sorte uldflader giver bredde til skuldre og hofter. Den brede krave er desuden en ret lækker detalje.