Artikler tagget med "kjoler" - page 2

Broderi, udskårede mønstre og knælange kjoler fra Carven

Carvens sommer 2013 kollektion er enkel, med smukke detaljer, som broderi og udskårede mønstre. Kollektionen domineres af kjoler og nederdele, med længde til lige over eller under knæet. Kollektionen har meget få bukser, og de få der er går til lige over ankelen, hvilket giver en illusion af meget korte ben - en illusion de fleste kvinder nok vil undgå. Til kollektionen er der designet silkekraver, der kan bruges sammen med kollektionens mange kjoler og sweaters.

Striber, girafmønster og plastik fra Burberry Prorsum

Burberry Prorsum har, som mange andre designere dette efterår, valgt at bruge masser af dyremønster i sin kollektion. Blandt andet ko-, slange- og girafmønster ses brugt i en række designs. Foruden dyremønstre bliver brede striber også brugt flittigt. Flere af kollektionens designs er lavet i tyndt mat plastikstof, og kollektionens kjoler og nederdele er hovedsagligt designet i knælængde. Der er selvfølgelig et stort udvalg af trenchcoats i denne kollektion, ligesom der er i alle Burberry kollektioner.

Sicilien inspirerede tunikaer og stropkjoler fra Dolce & Gabbana

Dolce & Gabbanas forår/sommer kollektion 2013 - endnu en Dolce & Gabbana kollektion inspireret af Domenico Dolces (Den ene halvdel af Dolce & Gabbana) hjemegn Sicilien. Inspirationen tages fra Siciliens farvefulde gader, teatre og strande, og kollektionen er fyldt med striber, mønstre, broderi og perler. Bl.a. er der en del tunikaer og tunikakjoler, samt stropkjoler og nederdele i ankellængde.

Enkle designs med mønster

Mønster er stadig et stort hit blandt designerne. Her er fire enkle designs, hvor mønsteret betyder alt. Alle designs kan fås hos Coggles. Multi Flour Top fra Lacoste Live - en enkel tunika i let bomuld, med korte ærmer og multifarvet sildebensmønster. Nicole Sky Snake Dress fra D.Efect - enkel lårkort kjole med halve ærmer, rund hals og slangeskindsmønster. Quilted Taj Print Dress fra Charlotte Taylor - lårkort quiltet kjole uden ærmer, med lille rund hals, læg og farvefuldt Taj Mahal print. Crisbell Blue Shirt fra Dries Van Noten - tynd silkeskjorte med blomstermønster og lange ærmer.