Artikler tagget med "kjoler" - page 7

Skørt med flæser i forskellige mønstre fra Creatures of the Winds

Blandt kreationerne, i Creatures of the Winds fantasifulde 2012 efterårskollektion, finder vi flere knælange skørt med flæser i meget forskellige mønstre.

Gennem hele denne kollektion bliver en mængde forskellige farver og mønstre blandet på usædvanligt vis - usædvanligt selv for de kommende sæsoner, hvor blanding af mønstre er meget populært og almindeligt.

Kollektionen er inspireret af Robert Kirks essay “The Secret Commonwealth”, som bl.a. fortæller om elver og feer.

Yndig kollektion med romantiske blomsterprints fra australske Zimmermann

Australske Zimmermanns forår/sommer 2012 kollektion er en feminin og yndig kollektion, hvor mange af kreationerne er prydet med romantiske blomsterprints. Som så mange andre brands opfordrer Zimmermann til at blande forskellige prints denne sæson. Vælg for eksempel shorts eller skørt i et print, blazer i et andet print og skjorte i et tredje print.

Puffærmer og brede overkroppe fra Fendi

I sin efterår/vinter kollektion giver Fendi en lille smule ekstra bredde til kvindens overkrop, i modsætning til Fendis forår/sommer kollektion, hvor netop skuldrene i flere tilfælde var skåret ud. De brede overkroppe skabes blandt andet ved hjælp af puffærmer, og forstærkes af de smalle markerede taljer, som skabes ved hjælp af brede bælter. En af kollektionens meget spændende detaljer, er at plissé og almindeligt glat stof er blandet i flere af kollektionens skørte og kjoler.