Artikler tagget med "korte kjoler" - page 2

Sicilien inspirerede tunikaer og stropkjoler fra Dolce & Gabbana

Dolce & Gabbanas forår/sommer kollektion 2013 - endnu en Dolce & Gabbana kollektion inspireret af Domenico Dolces (Den ene halvdel af Dolce & Gabbana) hjemegn Sicilien. Inspirationen tages fra Siciliens farvefulde gader, teatre og strande, og kollektionen er fyldt med striber, mønstre, broderi og perler. Bl.a. er der en del tunikaer og tunikakjoler, samt stropkjoler og nederdele i ankellængde.

Feminin og kropsnær kollektion fra Versace, i læder og gennemsigtige stoffer

Donatella Versace har skabt en feminin og kropsnær Versace couture efterårs 2012 kollektion, der ikke kun udstråler kvindelig skønhed men også kvindelig styrke. Denne skønne blanding skabes bl.a. ved brug af læderstrimler i bløde farver og mønstre, samt flygtig organza og chiffon.

En række af kollektionens kjoler er fuldstændigt eller delvist lavet i læderstrimler, som er sammensat i gitter og vævet konstruktion. En stor del af kjolernes skørter er lavet i tynd chiffon og gennemsigtig organza, der giver kjolerne en levende og flygtig effekt.

Dette er en rigtig Donatella kollektion, fyldt med høje slidser, kropsnære korsager, lårkorte kjoler og gennemsigtige stoffer. En af kollektionens lange frakker viser sågar mere hud end normalt, da hele frakken er gennemhullet med et yndigt laserskåret mønster!