Artikler tagget med "maxikjoler" - page 4

Moschino efterår/vinter 2011 - Strikket guld

Guld er en af hovedingredienserne i Moschinos Efterår/Vinter kollektion 2011.

Meget af kollektionen, som flere jakker, en frakke, et par bukser og flere af kjolerne, er lavet i vævede guld-stoffer. Ind imellem disse vævede modeller finder vi et par strikkede guldkorn.

Det er mere usædvanligt at bruge guld i strikkede stoffer, end i vævede stoffer. Nok fordi det nemt kan komme til at se billigt ud.

Moschino har selvfølgelig endt op med et eksklusivt resultat - To lyse gyldne strikkede modeller, i form af en langærmet bluse og en langærmet strikkjole.

Mango - Farverige lårkorte sommerkjoler

Den spanske designgigant Mango byder dette forår og sommer på mange farverige lårkorte sommerkjoler med spændende mønstre.

Et lille udvalg af Mangos sommekjoler ses nedenunder, hvor designerne har lagt stor vægt på den blå, gule og røde del af farvecirkelen. Dette giver nogle fantastiske farvekombinationer, hvor komplementærfarver får lov til at fremhæve hinanden i flere af mønstrene, hvilket er meget passende til glade og opfriskende sommerkjoler.

Blandt de mange Mango designs er der også noget for dem der er faldet for de populære blomstermøstre, som efter min mening allerede har floreret alt for længe. Blomstermønster er dog heldigere i kjoler end de er i så meget andet, og Mango har da også lykkedes godt med flere mønstre.

Til dem der sætter pris på de ensfarvede sommerkjoler, har Mango også et væld af disse, eksempelvis i hvide og lyse pastelfarver.

Lårkort er en meget populær længde på sommerkjolerne i år, men Mango har heller ingen mangel på maxikjoler eller kjoler med længde til lige over knæet.

Mango designer tøj til de moderne by kvinder og by mænd, og deres koncept bygger på kvalitet og originalt design, samt en stærk rød tråd gennem kollektionerne.

Matthew Williamson - Yndige maxikjoler

Både Matthew Williamsons forårs kollektion og sommer kollektion for 2011 indeholder flere luftige, og yderst feminine maxikjoler.

Mange af kjolestofferne er prydet med mønstre i harmoniske farver, og der bliver overvejende brugt sarte farver til kjolerne. Der findes dog også et par kraftfuldt farvede kjoler ind imellem.

Billederne foroven er en lille smagsbid på nogle af de skønne kjoler Matthew Williamson har at byde på. For dem der er til lårkorte kjoler er der også rigeligt at vælge imellem.

Tag et kig i Matthew Williamsons Lookbook, og se hele indholdet i 2011 forår- og sommer kollektioner.