Artikler tagget med "moschino"

Pink og lyserødt fra Moschino Cheap and Chic

Glimmerdetaljer kendetegner Moschinos Cheap and Chic Illusion of Fashion kollektion (efterår/vinter 2013-14), og mens sort er kollektionens hovedfarve, er flere designs helt eller delvist lavet i smukke pink og lyserøde nuancer.

“Short Dress” er en 60’er inspireret kjole lavet i en smuk lyserød uld-mix. Kjolen er ærmeløs, med rund hals og smukt mønster lavet i sten og perler.

“Miniskirt” er en kort foret nederdel pink farvet uld, med læg/slids og brochedetalje.

“Laced shoes” en en smuk højhælet sko i sort og lyserødt læder, med snørebånd og læderstikning langs tåspids.

Moschino efterår/vinter 2011 - Strikket guld

Guld er en af hovedingredienserne i Moschinos Efterår/Vinter kollektion 2011.

Meget af kollektionen, som flere jakker, en frakke, et par bukser og flere af kjolerne, er lavet i vævede guld-stoffer. Ind imellem disse vævede modeller finder vi et par strikkede guldkorn.

Det er mere usædvanligt at bruge guld i strikkede stoffer, end i vævede stoffer. Nok fordi det nemt kan komme til at se billigt ud.

Moschino har selvfølgelig endt op med et eksklusivt resultat - To lyse gyldne strikkede modeller, i form af en langærmet bluse og en langærmet strikkjole.

Moschino x Kartell Bow Wow ballerina sko

Moschino har samarbejdet med den italienske prisvindende møbel-/interiør gigant Kartell om Bow Wow, en feminin og luftig lille ballerinasko, der bringer gode minder om barndommen tilbage.

Ballerinaen er lavet i miljøvenlig plast, og kan recirkuleres når den har udtjent sit formål!

Denne ballerinasko vil garanteret være på mange kvinders ønskeliste til næste sommer. Den kommer nemlig først på markedet i januar 2011, og vil koste omkring 121 USD/ 700 kr.