Artikler tagget med "prada"

Prada dropper pels

Prada Group, der står bag brands som Miu Miu og Prada har meddelt at de fra 2020 ikke længere vil bruge pels. Det sker efter mange års pres fra dyrerettighedsorganisationer og er vel også en konsekvens af, at de har opfattet et stærkt signal fra forbrugerne, som generelt ikke ønsker pels længere.

Andre luksus modehuse som f.eks. Burberry og Gucci er allerede i gang med at afvikle pels produkter.

Ankelstøvler fra Prada

Vinterens støvletter skal helst være varme og lækre, men også gerne flotte. Prada har flere smukke ankelstøvler med høje hæle, der både ser godt ud og varmer. Bruges en lang buks til, der dækker det meste af hælen, skabes en illusion af længere ben. Det er noget mange af os godt kan bruge.

Kraftig ankelstøvle med skjult kilehæl og grov sål. Støvlen fås i blank nappa og mat sort suede, og den skjulte kilehæl giver automatisk ekstra længde til benene, selv uden at den tildækkes af buks eller lignende, da den går i et med resten af støvlen.

Højhælet ankelstøvle med bred hæl. Støvlen er lavet i blankt læder, har lynlås på indersiden af ankelen og sål i læder.

Denne ankelstøvle er en slank feminin støvle, med relativt højt skaft og høje tynde hæle. Støvlens lynlås sidder midt foran og en spænde dækker lynlåsen øverst i skaftet.

50\'er inspireret herrekollektion - Prada forår/sommer 2012

Prada forår/sommer 2012 - 50’er inspireret herrekollektion. Kollektionen indeholder en perfekt blanding mellem ensfarvede designs og designs med farvefulde mønstre. Kollektionens tynde strik med dyb v-hals, skjorten med tegneseriemønster og den ternede blazer er nogle af mine helt store favoritter for 2012.

Kollektionskampagnen er fotograferet af David Sims og modellen er Michael Pitt, som nogle af os kender som Jimmy Darmody fra HBO’s tv-serie Boardwalk Empire.