Artikler tagget med "print"

Uldfrakke med slangeskindsmønster i sølv fra Diane von Furstenberg

Diane Von Furstenbergs efterår/vinter kollektion er fyldt med dyreprints, grafiske prints, samt guld og sølv. Min helt klare favorit fra kollektionen er den sorte knælange frakke med slangeskindsmønster i sølv. Mønsteret bruges på kløgtig vis til at give frakken former, ved at lade den massive sølvflade midt på markere taljen. De sorte uldflader giver bredde til skuldre og hofter. Den brede krave er desuden en ret lækker detalje.

Erdem efterår/vinter 2010 - Elegant kollektion med patchwork, blonder, print og broderi

Erdems efterår/vinter kollektion 2010 er noget at se frem til. Kollektionen byder på feminint og elegant tøj til kvinder, med spændende effekter og en anderledes brug af stoffer. I kollektionen finder vi elementer både fra gammelt og moderne, med moderne snit, læder, printet silke, broderi, patchwork og blonder om hinanden, og denne blanding giver en meget speciel kollektion.

Se catwalk show m.m. fra Erdems efterår/vinter kollektion 2010 hos Vogue.