Artikler tagget med "resort" - page 3

BCBG kollektion prydet med smukke mønstre inspireret af Marokko, Italien og Asien

Til sin Resort 2013 kollektion har BCBG Max Azaria draget inspiration fra steder som Marokko, Italien og Asien. Dette afspejles i de smukke mønstre som pryder store dele af kollektionen, som generelt er lavet i tynde luftige stoffer.

Også kollektionens pasformer bærer præg af at inspirationen kommer fra lande hvor tunikaen og kaftanen er meget betydningsfulde beklædningsstykker.

Kollektionens bukser har gerne ankellængde, og kjolerne går til lige over knæet, er lårkorte eller helt lange. En række af kollektionens kjoler og tunikaer har slids i en eller begge sidesømmer.

Spændende halsudskæringer og let strik fra Yigal Azrouel

Yigal Azrouels Resort 2013 kollektion byder bl.a. på en lækker blanding af rene hvide og dybe blå farver, samt yndige mønstere, tynd strik og spændende halsudskæringer. Som en tro resort kollektion er kollektionen enkel og praktisk, men samtidig yndig og flatterende.

Flere af kollektionens designs har spændende halsudskæringer i en udformning der minder om en kinakrave. Let og luftig strik bliver brugt i bl.a. sweaters og sammen med satin i en af kollektionens maxikjoler.

Peter Pilotto Resort 2012 - Kjoler med abstrakte mønstre og drapering

Resort 2012 kollektion er den første af slagsen for Peter Pilotto - Det vil sige den første kollektion de har designet udover de to årlige sæson-kollektioner forår/sommer og efterår/vinter. Kollektionen er fuld af kjoler med spændende abstrakte mønstre og draperinger.

Peter Pilotto er et London baseret brand, som designes af duoen Peter Pilotto og Christopher De Vos.

Pilotto er den af designerne der har fokus på mønster og tekstil, mens De Vos fokuserer på drapering og silhuet - og efter resultaterne at dømme, er det en designmæssigt meget velfungerende duo.

Peter Pilottos kollektioner kendetegnes ved spændende mønstre, bløde feminine silhuetter og enkle draperinger, der ofte samtidigt er meget dramatiske og iøjnefaldende.

Disse kendetegn ser vi selvfølgelig også i Resort 2012 kollektion, som præges af abstrakte prints, kontraster og draperinger der understreger den kvindelige figur. Kjolerne fra denne kollektion er absolut fantastiske.

Min personlige favorit blandt denne kollektion, er kjolen der ses på det første billede. I denne kjole blandes et levende abstrakt mønster med et minimalistisk firkløver mønster. Kjolens harmoni og kontraster er meget iøjnefaldende.