Artikler tagget med "skjorter" - page 6

50\'er inspireret herrekollektion - Prada forår/sommer 2012

Prada forår/sommer 2012 - 50’er inspireret herrekollektion. Kollektionen indeholder en perfekt blanding mellem ensfarvede designs og designs med farvefulde mønstre. Kollektionens tynde strik med dyb v-hals, skjorten med tegneseriemønster og den ternede blazer er nogle af mine helt store favoritter for 2012.

Kollektionskampagnen er fotograferet af David Sims og modellen er Michael Pitt, som nogle af os kender som Jimmy Darmody fra HBO’s tv-serie Boardwalk Empire.

House of Holland pre-spring 2012 - Striber, knogler og hovedskaller

House of Holland er et legende brand, der konstant eksperimenterer med sjove prints og snit. Brandets Pre-Spring 2012 er en farvefuld kollektion, domineret af mønstre med striber, knogler og hovedskaller - muligvis inspireret af filmen The Nightmare Before Christmas?

House of Holland lader sig inspirere af de mange kulturer og grupperinger i London, og deres personligheder, væremåder og tankesæt. Dette gør at kollektionerne er ret farvefulde, og at man ikke umiddelbart kan få øje på den glidende overgang, som man ofte hurtigt kan spotte i kollektioner der følger hinanden.

For mig er denne kollektions højdepunkter den yndige stribede kjole med hals i bateau stil, det skinnende stribede jakkesæt med shorts, samt skjorte-kjolen med mønster af blomster, hovedskaler og knogler.

46664 Apparel - Mode i Nelson Mandelas ånd

Organisationen 46664 har lige annonceret at de debuterer med deres første tøjkollektion i løbet af 2011.

Billederne som er frigivet ser meget lovende ud, med lækre farver og mønstre. Kollektionen indeholder bukser, jeans, skjorter, sweaters og polos til mænd, samt en skjorte og en T-shirt til kvinder. Hvis billederne repræsenterer hele kollektionen må vi håbe på flere farver, og generel udvidelse i sortimentet til kvinder.

46664 var Nelson Mandelas fangenummer fra hans tid i fængsel på Robben Island, og Mandela har givet nummeret til 46664 organisationen.

46664 er en humanitær non-profit organisation, som i 2002 blev grundlagt med det formål, at arbejde med at skabe fokus på HIV/AIDS, og bekæmpe sygdommen ved at opfordre til brug af prævention.

Senere har organisationen fået flere fokus, som alle har grundlag i Nelson Mandelas humanitære værdier.