Artikler tagget med "tunikaer"

Sicilien inspirerede tunikaer og stropkjoler fra Dolce & Gabbana

Dolce & Gabbanas forår/sommer kollektion 2013 - endnu en Dolce & Gabbana kollektion inspireret af Domenico Dolces (Den ene halvdel af Dolce & Gabbana) hjemegn Sicilien. Inspirationen tages fra Siciliens farvefulde gader, teatre og strande, og kollektionen er fyldt med striber, mønstre, broderi og perler. Bl.a. er der en del tunikaer og tunikakjoler, samt stropkjoler og nederdele i ankellængde.

Uldfrakke med slangeskindsmønster i sølv fra Diane von Furstenberg

Diane Von Furstenbergs efterår/vinter kollektion er fyldt med dyreprints, grafiske prints, samt guld og sølv. Min helt klare favorit fra kollektionen er den sorte knælange frakke med slangeskindsmønster i sølv. Mønsteret bruges på kløgtig vis til at give frakken former, ved at lade den massive sølvflade midt på markere taljen. De sorte uldflader giver bredde til skuldre og hofter. Den brede krave er desuden en ret lækker detalje.

Enkle designs med mønster

Mønster er stadig et stort hit blandt designerne. Her er fire enkle designs, hvor mønsteret betyder alt. Alle designs kan fås hos Coggles. Multi Flour Top fra Lacoste Live - en enkel tunika i let bomuld, med korte ærmer og multifarvet sildebensmønster. Nicole Sky Snake Dress fra D.Efect - enkel lårkort kjole med halve ærmer, rund hals og slangeskindsmønster. Quilted Taj Print Dress fra Charlotte Taylor - lårkort quiltet kjole uden ærmer, med lille rund hals, læg og farvefuldt Taj Mahal print. Crisbell Blue Shirt fra Dries Van Noten - tynd silkeskjorte med blomstermønster og lange ærmer.