Trenchcoat fra Medwinds

På vandretur igennem Barcelonas smukke gader faldt jeg over det meget tiltalende lokale brand Medwinds, og forelskede mig i deres enkle, friske designs. Specielt “Amra”, deres korte trenchcoat i gabardine, gjorde indtryk. Amra er kort sagt en trenchcoat som er klippet over lige under taljen. Jakken er lavet i vandafvisende gabardine, og har beholdt de klassiske trenchcoat detaljer. Dens vide ryg giver den en faktastisk silhuet. MedWinds samarbejder meget med små lokale producenter og håndarbejdere. Et friskt brand, med fokus på kvalitet og brugervenlighed.